Shamanistiske beretninger fra vores kunder
“Et Shamanistisk værksted … Et sted med mange Ånder”.
For at give en beskrivelse af hvordan folk kan opleve kraft og Energi i shamanistisk Praksis og den iboende kraft der findes i “Shamanistisk værktøj”, bringer vi med tilladelse nogle af de beretninger, som de har delt med os.
Med Tak for at I delte.
Hej Erik og Susanne.
Inuit Hjerteåbneren er nu vel ankommet. Den er helt igennem magisk, hjerteåbnende, healende og fuld af vidunderlige historier og gode fylkjer.
Jeg har aldrig oplevet en fysisk genstand have sådan en indvirkning på mig!
Det føles som genkendelse af en længe savnet kær som man havde glemt men alligevel savnet.
Jeg er overvældet men glad og glæder mig til de rejser vi skal på og den læring, healing og transformation jeg er sikker på vil tone frem.
Tusind tak for en helt utrolig fin overdragelse. Det er et virkelig sjældent og fint arbejde i udfører 🙏🏼
Varme, lyse solhvervshilsner fra Sarah.
“Så er de smukke ” Shaman Rasler ” landet i deres nye bolig. På det hel rette tidspunkt. Blevet renset og forenet med min ” Sjæl og Shaman Trommen Hello from the other Side.” Jeg købte hos jer for godt et år siden. Der vidste jeg, at når tiden var inde skulle den forenes med en af dine smukke Shaman Rasler Susanne. Så kom kaldet og var inde på jeres smukke side, og der var de, ja det blev til 2 søstre der nu skulle rejse sammen med min Sjæl og Shaman Trommen.
Det var så rørende smukt da de poppede op på hjemmesiden. De kaldte med det samme. ” Skildpadden The Peaceful Path ” og ” Songs from the Garden of Eden “
Skildpadden og dens Visdom har været med på min rejse i mange år. Og der hvor jeg er på rejsen nu spejler ” Song from the Garden of Eden ” dybt.
Et par dage før jeg fandt den på Jeres hjemmeside, var jeg i skoven og så slangen i mange af de grene der lå i skovbunden, som igen spejler håndtaget på den. Og slangen på Shaman Raslen, hjertet, spejler alle de hjerter og slanger der kommer frem i mine billeder. Der bliver forenet i mig.
Da jeg tog dem i mine hænder, ” Hjertet ” blev jeg et med dem, med det samme. Følte så meget kærlighed, ånd og dyb Taknemmelighed. Og hvor rigtigt det var at de begge to skal rejse videre med min ” Sjæl ” og Shaman Trommen. Som har hjulpet mig til at begynde at male billeder igen, efter flere års pause. Og nu på en hel ny måde.
Den morgen hvor jeg bestilte dem, sad der en Musvåge lige ud for mit køkkenvindue på et rækværk. Da jeg rullede fra. Ville tage et billede af den, da vendte den hovedet og dens blik, øjne gik lige ind sjælelig. Den dag jeg fik mail at nu var Shaman Raslerne afsendt. Sad jeg ude på min bænk i solen, der kom den pludselig flyvende rundt om hjørnet, helt tæt ved jorden og hvor jeg sad. Aldrig haft besøg af Musvågen tidligere, men ved de bor i naturen ikke så langt fra min bopæl.
Hjertevarme tanker til jer. Kærligst Ulla, Højbjerg.”
Kære Susanne og Erik
Nu ved jeg ikke hvordan I har det med jeres trommer, men jeg har haft det som om jeg gik og ventede på et barn. Derfor er det også på sin plads, at I ved hvor den er blevet sendt hen, hvilken ganske konkret betydning den har for mig, og ikke mindst hvad der er den i vente i vores samarbejde. Det er faktisk en utrolig fortælling – der i den grad understøtter det ark papir en af jer sendte hvor Erik fortæller at ordren allerede er lavet på et astralplan. Hvis trommen ikke havde haft sit navn, var jeg med sandsynlighed ikke blevet henvist med de rå mængder af information, der pludselig blev tilgængelige og sat i perspektiv. Naming is powerful, som man siger på mine kanter.
Egentlig spiller jeg ikke på tromme, og derfor må jeg tilstå at det kom bag på mig at jeg pludselig blev helt og aldeles stormtaget af Lossen. I flere dage blev mine drømme afbrudt ved at jeg begyndte at spille trommen midt i min drøm. Også i vågen tilstand spillede den med markeret lyd i min underbevidsthed – og der blev virkelig presset på fra anden side. Men det giver selvfølgelig mening når jeg tænker mig om.
De seneste år har jeg arbejdet med jaguaren som vejviser og guide. Det giver fin mening når man tænker på, at jeg det meste af mit voksenliv har boet i Latin Amerika og arbejder med den andinske shamanisme og mayakulturen, hvor jaguaren er en ligeså central figur som bjørnen eller ulven er det i den nordamerikanske. Vi har ingen “vilde” jaguarer i Europa. Vi har en los, der vel må være det nærmeste kattedyr i den kategori. Egentlig måtte jeg slå ordet op, for jeg kunne ikke huske præcist hvad en ”los” var på dansk og kunne ikke rigtig fange hvorfor jeg blev ved med at vende tilbage til den tromme, hvorfor jeg pludselig skulle rejse sådan rundt til lyden af en tromme jeg hverken spiller eller kender. Det spændende er jo så, at da jeg pludselig ved hvad en los er, så falder alting på plads på en helt naturlig måde. Los er Lynx.
Jeg kender Lynx. Lynx med øjne som to funklende stjerner. Lynx konstellationen, der næsten usynligt strækker sig på himmelbuen med asterisk præcision mellem Auriga og Store Bjørn. Lynx der forbinder, linker og nænsomt serverer lyset i en sandhed. Lynx, der magistralt opererer fra en plads i det hinsides med øjne der ser hvad ingen andre endnu kan se. The knower of ancient secrets. Mayaerne siger det er hvad jeg bærer i mig, det er hvad stjernerne fortæller.
Der er også en afrikansk legende hvor Lynx bliver ægtet med Morgenstjernen, og derved forbinder stjernerne med et væsen på jorden og skaber forbindelsen mellem oppe og nede, det vi kommer af og det vi bliver til. Stjernerne skinner i øjnene på Lynx, fra sin plads i skovkanternes mørke. Og i skovkanten danser stjernedanserne under åben himmel. Vi danser for vores stjernearv, for healing af jorden – og for os selv selvfølgelig. Jeg er Stjerne Danser, danser til trommernes rytme. Måske er næste skridt at blive tromme-spiller for andre dansere 🙂 Fremtiden eksisterer jo som bekendt ikke før den bliver til, så vi må se hvad tiden gemmer i sine lommer.
Trommen har selvfølgelig præcis den lyd, den også havde inde i mit hoved. Den trommestik I har sendt med – en yndig grøn sag med nydelige krøller – ser ud som den jeg så mig selv holde i hånden. Jeg er aldeles imponeret over alle de sammentræf. Hver gang jeg sætter mig ned kommer der nyt på bordet. Lossen rækker virkelig dybt ind i mig – dens præcise rolle i de ældstes historier. Som jeg husker dem.
Jeg kunne skrive så meget mere – men der er stadig meget der mangler at falde på plads og historier, der endnu ikke er fortalt. Vi har først lige lavet vores velkomst ceremoni og hilst formelt på hinanden. Tak for enebær-røgelsen. Det var en rigtig fin gestus at give trommen selskab af noget den kender. Det dufter forrygende.
De kærligste hilsner
Louise